Reportage fra uddannelsespolitisk møde viser, hvor meget vi skal passe på tempo og beslutningsprocesser. Regeringen taler i nye reformudspil om nye tiltag for 50000 unge udenfor uddannelse og job, men for blot to år siden vedtog et enigt Folketing at oprette 84 nye skoler over hele Danmark for netop de 50.000 unge.
Den 7. september kl. 10 holdt statsministeren pressemøde om nye reformer på vej. Kl. 13.30 mødtes alle aktører bag FGU med partiernes uddannelsesordførere, og konklusionen var klar: Folketinget har allerede i enighed skabt den reform, der er en del af løsningen for knap 50.000 unge uden for uddannelse og beskæftigelse. Nu skal finansieringen på plads.
Statsministeren har før og efter sommer talt højt om behovet for ekstra indsatser for de meget omtalte 50.000 unge. I regeringens reformudspil den 7. september ”Danmark kan mere” bliver omtalt, at regeringens Reformkommission i 2022 vil præsentere sine anbefalinger om, hvordan man sætter ind over for de unge i målgruppen.
Det bliver slet ikke nævnt, at et enigt Folketing i 2017 vedtog en stor reform, som medførte oprettelse af 27 nye FGU-institutioner med 84 skoler. Reformen indeholdt også en grundlæggende omstrukturering af kommunernes arbejde med de unge i målgruppen. Reformen blev vedtaget efter et omfattende forarbejde af en national ekspertgruppe.
Her synes det på sin plads at stille spørgsmålet: Er hukommelsen kort og er tempoet i talen om nye reformer lige vel højt?
Borgmester Henrik Hvidesten, der er formand for FGU Danmark, havde på sektorens vegne og sammen med de 27 institutionsledere for nylig kaldt til midtvejsstatus for implementeringen af den ambitiøse reform i en fyldt sal i FGU Hovedstadens lokaler på Vesterbro i København. Ugen før skrev han debatindlægget i Altinget: Kære statsminister – har du glemt 50.000 unge og FGU?
Mødet startede, på næsten forunderlig vis, få timer efter statsministerens pressemøde om nye reformudspil.
”Økonomien bag FGU er ikke bæredygtig, så ja – send flere penge nu”
Henrik Hvidesten slog fast, at FGU-institutionerne ikke har fået en fair start.-– ”Vi fik fire år til at etablere os og har lige fejret to års fødselsdag. Det faglige spor bag reformen er godt tænkt, og vi er på rette vej. Medarbejderne knokler og holder faklen højt, men driftssporet hænger simpelthen ikke sammen. Økonomien er ikke bæredygtig, og det er nu, I på Christiansborg skal sikre, at vi får den nødvendige robusthed”, pointerede Henrik Hvidesten med adresse til de seks uddannelsespolitiske ordførere i salen, og til at FGU’s behov slet ikke er omtalt i hverken forslaget til finanslov eller i regeringens reformudspil.
FGU-institutionerne havde i 2020 et underskud på den ordinære drift på næsten 75 mio. kr., kommunerne har henvist 10 % færre elever end forventet til FGU, og antallet af elever på erhvervsgrunduddannelsen er kun 2 % mod de målsatte 11 %.
Med i billedet hører, at FGU-institutionerne er kraftigt udfordret på økonomien i bygningsdriften. Undervisningsministeriet har i et halvt år således haft en rapport liggende, der viser, at der er behov for investeringer på over en milliard kr. i FGU’s bygninger for, at de kan leve op til krav til såvel arbejdsmiljø og sikkerhed som til reformens faglige mål for undervisningen.
I sin egenskab af borgmester tilkendegav Henrik Hvidesten, at han hader bare at råbe ”send flere penge”. Men hans adressering til regeringen var ganske klar: Pas nu på med den iver efter nye reformer. Der er en ambitiøs reform, som I allerede har vedtaget, og som vi nu skal have til at virke. I er nødt til sikre vores driftsøkonomi nu. De sidste to års arbejde må ikke være forgæves”.
Så ja – borgmesteren sagde altså: Send flere penge nu.
”Det vil tage mange år, før vi kan måle på alle effekter”
Budskaberne om at passe på med at tale om nye reformer og passe på med at ville vurdere effekterne af FGU-institutionernes arbejde for hurtigt blev på vidt forskellig vis understøttet af både Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og af Reformkommissionen.
EVA fortalte, at de er i gang med et større følgeforskningsprogram, og at de har stor respekt for omfanget af reformen:
– ”Det vil tage mange år, før reformen er fuldt implementeret, og vi kan måle på alle effekter, sagde chefkonsulent Eva Brogård.
Hun fortalte, at EVA i 2021 offentliggør deres første rapport om, hvilke karakteristika der kendetegner eleverne på FGU, og på hvordan kommunerne målgruppevurderer de unge.
I 2022 kommer den næste rapport med en analyse af, hvordan de samlede tiltag i kommuner og institutioner bidrager til at implementere reformen. Og i 2023 vil EVA komme med deres første bud på, hvordan effekten tegner sig af FGU i forhold til tidligere tilbud til målgruppen.
-”Vores mål er at bygge viden op over tid om, hvad der kan læres, når FGU lykkes”, sagde Eva Brogård.
”Hvordan får vi den samlede kommunale indsats til at fungere”
Per B. Christensen, der er udpeget til regerings Reformkommission, fandt det vigtigt at pointere, at kommissionen ikke bare skal komme med forslag til nye reformer:
-”Vi har en tendens til at ville tale om nye reformer, men det kan jo også være, vi skal justere eksisterende reformer. Reformen på det forberedende område er et godt eksempel på en reform, hvor der blev lagt et rigtig grundigt forarbejde på et område med komplekse udfordringer, og hvor der ikke bare er en lige vej til at komme i mål, sagde Per B. Christensen.
Han fortalte en anekdote fra 1960’erne, hvor to tidligere statsministre talte til hinanden. Den nye dynamisk statsminister talte om alt det nye, der skal ske med stor energi. Den ældre spurgte i stilfærdighed: ”Hvornår får du tid til at tænke dig om og analysere, før du træffer beslutninger?”
Per B. Christensen erindrede, at der bag reformen på det forberedende område også lå et ønske om at forenkle et komplekst møde mellem de unge og myndighederne.
Som statusmødets moderator, Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, sagde: ”Da reformen blev lanceret af Lars Løkke Rasmussens regering, var det med en udtalt målsætning om, at de unge skulle have én indgang i kommunerne til hjælp og støtte og med én fast hånd i ryggen”.
”Er det lykkes”, spurgte Per B. Christensen med adresse til, om kommunerne henviste nok elever til FGU-institutionerne i forhold til f.eks. aktiveringsprojekter og beskæftigelsesindsatser, om der er etableret et kædeansvar lokalt for de unge, og om overgangene mellem folkeskole, FGU og andre uddannelser er gjort bedre.
Kort sagt var Per B. Christensens pointe, at Reformkommissionen skal kigge mere overordnet på, hvordan den samlede kommunale indsats for de 50.000 unge kommer til at fungere optimalt.
”Vi er vist den eneste uddannelse i Danmark, der ikke må fortælle, at vi eksisterer”
Direktør i FGU Sønderjylland, Jesper Aaskov, kender om nogen det kommunale landskab med sin baggrund som bl.a. leder af den kommunale ungeindsats (KUI) i Sønderborg.
-”Mange i kommunerne har tvivlet på FGU og tænkt ”det går da helt galt”. Det er klart, vi er udfordret af store omlægninger og af tid til implementering, men min oplevelse er, at det går den rigtige vej, når vi bruger meget tid på at afstemme samarbejdet mellem KUI og FGU, og når vi inviterer kommunerne helt ind i uddannelsernes maskinrum”, sagde Jesper Aaskov.
Jesper Aaskov opfordrede til at være opmærksomme på magtstrukturerne bag FGU-konstruktionen. At det blev et tæt samarbejde med professionel gensidig tillid til de unges bedste, og ikke til en relation hvor ”kommunen bestiller – FGU udfører”.
Som perspektiv til diskussionen om FGU’s rolle i kommunerne nævnte han det paradoks, at FGU vist er den eneste uddannelse i Danmark, der skal spørge om lov til at holde åbent hus for elever og fortælle omverdenen, at de eksisterer som et uddannelsestilbud.
”Hvordan bliver vi målt og belønnet for vores resultater”
Også direktør for FGU Nordvest, Ann Hvid Skouboe, kom i sit oplæg ind på kompleksiteten i FGU’s faglige arbejde i kommunerne.
-”For nylig mødte jeg tre elever, der var kommet godt videre i arbejde og på erhvervsuddannelser, men netop det at måle effekten for, når vi lykkes i det samlede landskab, det er overordentlig kompliceret. Når en elev består et forløb på erhvervsuddannelsen, hvordan bliver effekten af FGU således målt og ”belønnet for det”, spurgte hun.”
I tråd hermed redegjorde Danmarks Evalueringsinstitut for, at de har et komplekst arbejde forude med netop at tilrettelægge målemetoder til effektvurdering af FGU i forhold til tidligere tilbud.
Ann Hvid Skouboe kom med flere eksempler på, hvor politikere og myndigheder skal være opmærksomme for at sikre den rette opbakning bag FGU’s implementering:
-”Det er ikke logisk, at vi på FGU ikke kan tilbyde den specialpædagogiske støtte (SPS), som der er brug for, og vi vil også meget gerne have lov til at sende flere unge i længere erhvervstræningsforløb end de 14 dage, som vi må nu, når vi vurderer, at målet måske snarere er beskæftigelse end uddannelse, sagde Ann Hvid Skoubo.
At institutionernes driftsøkonomi er en akilleshæl, pointerede hun også:
-”Når kommunerne henviser 50 elever i stedet for 100, så betyder det jo ikke, at vi bare kan afskedige lærere og vejledere. Der skal være det nødvendige faglige miljø, sagde Ann Hvid Skouboe.
Netop optaget af elever i forhold til institutionernes faktiske økonomi fik kradse ord med på vejen i salen af bestyrelsesformand for FGU Fyn, Mogens Mulle Johansen:
-”Reformen forudsatte, at FGU Fyn fik 1025 elever, og vi fik overdraget medarbejdere med lønomkostninger til dette elevtal. Men vi har højest været 875 elever, og i dag er vi 560. Vi har måtte lavet gentage afskedigelsesrunder for at tilpasse økonomien. Fik vi simpelthen for mange medarbejdere,” spurgte han.
”Fuck mand – her sidder jeg og bruger al min energi på møder om bygninger”
Og således ender alle diskussionerne i FGU’s midtvejsstatus tilbage i de ord, Henrik Hvidesten helst ikke ville sige: Send os nu flere penge, så vi kan få den basale drift på plads og fokusere på at hjælpe de 50.000 unge.
Skulle nogle være i tvivl om, hvor inderligt de 27 FGU-ledere og deres formand bærer dette budskab frem til Christiansborg, så skal de måske huske direktør Kathrine Hejlskovs oplæg om deres kamp for bygninger til eleverne på Lolland-Falster.
For at gøre en lang historie kort overtog FGU Lolland Falster mange bygninger i miserabel stand. Nogle med skimmelsvamp andre med utætte tage. Lejemålet i deres bedst fungerende bygning blev opsagt af kommunen, og de måtte flytte ud til en gammel folkeskole til ikke særligt egnede lokaler.
Banker og kreditforeninger ville ikke låne penge til en ny institution med en usikker økonomi. Til sidst fik de allernådigst bevilget et lån 12,5 mio. kr., og de skal bruge 6 mio. kr. på bl.a. at reparere et utæt tag og brandfarlige trapper.
-”Jeg tænkte fuck mand. Vi er virkelig ikke eksperter i bygninger, men det går al vores tid på. Det er en super god reform, og her sidder jeg og bruger al min energi på møder om bygninger”, sagde en ærlig og bramfri direktør og konstaterede, at vi da bare må og skal gøre det bedre for vores elever.
Direktør fra FGU Syd- og Midtfyn, Ene Wolfsberg, slog nok sømmet i væggen i diskussionen om FGU’s bygninger og driftsøkonomi, da hun fortalte om elevernes reaktion, da det var lykkes at købe en helt ny skole:
– ”Eleverne kom til mig og sagde ”jamen nu har vi jo fået en rigtig skole, nu ligner vi dem på de andre uddannelser”.
Reaktionen i salen var egentlig ganske stille og tankevækkende. Mon ikke det stod ret klart, hvor paradoksalt det er, at vi har talt så meget om de 50.000 unge, men det med at vi selvfølgelig også skal byde dem ordentlige, tidssvarende og imødekommende rammer – røg det simpelthen i glemmebogen?
Reportagen er bragt på FGU Danmarks hjemmeside, den 14. september 2021 og på Point Of View International, den 21. september 2021.
Læs flere artikler, som er bragt på Point Of View International:
Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel