Er du den, jeg søger i 2025? Her er hvad jeg tilbyder 😉

Jeg går nok lidt mod strømmen. Jeg søger ikke bare arbejdsopgaver, kunder og økonomi. Jeg dedikerer mit arbejdsliv i 2025 til at finde de helt rette samarbejdspartnere.

Alle vores måder at omgås med og kommunikere med hinanden på forandrer sig grundlæggende og hastigt i disse nye, forvirrende, foranderlige og flygtige tider. Vi kommunikerer alt for meget – og alt for lidt. Hvad det betyder for dig og din arbejdsplads, det skal vi tale meget mere om.

Jeg søger dig, der vil skabe den bedste arbejdsplads, hvor mennesker trives, og hvor stemningen og tonen i dagligdagen er rar, hjertelig og professionel – og hvor I derfor skaber gode resultater for jer selv og jeres omgivelser.

Jeg søger dig, der er åben for nye tilgange til at skabe et sundt og engageret arbejdsmiljø. Dig, der ser, at hvordan vi kommunikerer i vores dagligdag mere end nogensinde påvirker vores trivsel, samarbejde og resultater.

Her er hvad jeg tilbyder

Til dig og din arbejdsplads tilbyder jeg:

  • Workshops, temadage og forløb til netop dit team. 88% af 110 medarbejdere tror på, at de kan få det bedre i deres arbejdsliv med samtaler, øvelser og redskaber i mine forløb, og at de kan høste gevinster allerede i morgen. Hvorfor skulle der ikke være lavthængende frugter at høste for dig og din arbejdsplads?
  • Foredrag til netop jer og jeres behov. Er de klassiske foredrag ikke lidt old school efterhånden? Få mere for pengene. Med solid forberedelse og opfølgning med redskaber. Hjælp dig selv og dine medarbejdere med at stoppe op og mærke efter. Få konkrete redskaber. Nyt og anderledes.
  • Styrk din egen kommunikation. Skærp dine ord, dine fortællinger, dine tekster. Jeg bliver til stadighed forbavset over, hvor mange der kan opnå gevinster så let. Jeg designer et personligt udviklingsforløb til netop dig med konkret hjælp 24/7 til lige præcis de udfordringer, du står midt i.
  • Individuel coaching om netop dit arbejdsliv. Noget jeg simpelthen elsker. Derfor er jeg til fals for at give særligt gode tilbud. Jeg har hjulpet mange efterhånden og har så mange redskaber at trække på. Jeg tager altid afsæt i, hvor du er i dag. Det er derfra, alt nyt begynder.
  • Klassisk kommunikationshjælp til dine tekster. Jeg er et skrivende menneske. Til samarbejdspartnere kan jeg da stadig godt tilbyde mit helt særlige varemærke. Hvis du passer på chatrobotterne og værner om værdier og autencitet, så får du meget for pengene.

Du kan læse mere om mine ydelser her.

Du kan også starte vores samarbejde på en helt anden måde

Jeg forstår godt, at det kan være svært at tage stilling til endnu en, der byder sig til for at hjælpe jer, og hvorfor I dog skal invitere mig indenfor på jeres arbejdsplads. Har vi en god dialog, og er vi måske de rette samarbejdspartnere, tilbyder jeg dig derfor noget ganske særligt.

For blot 5000 kr. designer jeg et effektivt oplæg på ½ time og præsenterer dette for dig og dit team. I oplægget får I viden med konkrete anbefalinger, som I kan anvende allerede i morgen. I får kort sagt meget for pengene, for jeg går grundigt til værks. Vælger du efterfølgende at indgå i et yderligere samarbejde i 2025, er oplægget gratis.

Men – der er så mange måder, vores samarbejde kan starte på. Det starter jo med, at vi snakker sammen.

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel