Kvalitetsstempel til min bog ”Med smilets kraft” – tak for det😊

Jo, jo. Jeg har hele tiden vidst, at de 2 år jeg har brugt på at researche, forberede og skrive min nye bog har ført til kvalitet og dybde og til noget, som andre kan drage nytte af.  

”Med smilets kraft – 7 leveregler til et bedre arbejdsliv” er andet og mere end endnu en af de der selvhjælpsbøger. Men hvordan overbeviser jeg andre om dette?  At kigge på hvem der omtaler bogen, og hvor mange der køber bogen, behøver ikke være kvalitetsparametre. Så meget ved jeg.

Jeg har derfor afventet med spænding om Dansk Bibliotekscenter (DBC) ville indstille bogen til deres lektørvurderinger. DBC får tilsendt over 16.000 bøger om året og kun 25% af disse bliver vurderet. Et af kriterierne er, at bogen skal have bred og almen interesse.

Bogen kan nu lånes på biblioteker rundt omkring i det ganske land

Det siger næsten sig selv, at ikke alle vurderinger fører til udtalelser, som forfatterne nødvendigvis elsker, og heller ikke altid fører til, at bibliotekerne anskaffer sig bøgerne.  Jeg noterer mig derfor med glæde og stolthed, at jeg nu har fået dette kvalitetsstempel – og: 

  • At jeg finder lektørvurderingen både sober og positiv og sågar beskriver bogens kontekst og ærinde bedre, end jeg måske selv nogle gange har gjort.
  • At bogen nu kan lånes på biblioteker rundt omkring i det ganske land.

Her er 26 ord fra lektørvurderingen

Lektørvurderingen bliver først offentliggjort efter 3 måneder, og jeg må indtil da kun citere ganske lidt. Faktisk kun 10% af vurderingen. Det respekterer jeg selvfølgelig, så her er derfor 26 ord af de 265 ord i vurderingen:

”Inspirerende og interessant. Levereglerne er simple og kan gribes af enhver. Fornemmer amerikansk inspiration, men skrevet ud fra dansk kontekst og anvendelig fra første side”

Opdatering 27. februar 2025: Anmeldelsen er nu offentlig og kan læses her på Bibliotek.dk.

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel