Andet og mere end et klassisk foredrag
Foredragsworkshop:
Alt for mange trives ikke på jobbet – hjælp dig selv og dine medarbejdere med at stoppe op og mærke efter
Er de gode gamle klassiske foredrag efterhånden ikke ved at være en lille smule old school?
Jeg tilbyder som noget nyt og anderledes at designe en foredragsworkshop til netop dig og din arbejdsplads.
Gennem for-samtaler vil jeg sætte mig godt ind i netop jeres situation, så jeg kan sammensætte foredragsworkshoppen med netop de oplæg, små samtaler, redskaber og øvelser, der matcher jeres behov.
Jeg har hørt masser af gode foredrag selv. Jeg tror oprigtigt på, at I nogle gange derude kan få mere “value for money”.
Temaet for mine foredragsworkshops er, hvordan du hjælper dig selv og dine medarbejdere med at stoppe op og mærke efter.
For selvom vi har investeret milliarder i at skabe et bedre arbejdsmiljø, peger kurverne stadig den gale vej for trivsel, stress og sygefravær på danske arbejdspladser.
Et pensionsselskab fortæller, at hele 86% af danskerne ikke tror på, at de kan holde til et helt arbejdsliv. Det er ganske alvorligt.
Derfor: Gør noget andet, end du plejer.
I min nye bog “Med smilets kraft – 7 leveregler til et bedre arbejdsliv” er der forbavsende dokumentation for, at du og jeg sagtens kan få det bedre i vores arbejdsliv – og at vi kan begynde allerede i morgen.
88% af 110 medarbejdere har efter coachende forløb svaret “JA” til, at de alene med de 7 leveregler kan få det bedre på jobbet. Levereglerne er dokumenteret med mere end 100 faglige kilder – og i mit personlige liv.
Lidt mere om hvad medarbejdere har sagt:
“Sjovt og anderledes. Redskaber vi kan bruge. God inspiration til det daglige arbejde.”
“Meget lærerigt omkring det sociale og omkring vores følelser. Søren var en god fortæller.”
“Gode snakke om vores arbejdsmiljø. Dagen satte tanker i gang om min fremtræden i forhold til at håndtere konflikter.”