Kronik i JyllandsPosten: Hvordan kan vi knække kurverne for vores arbejdsmiljø?

Læs hele kronikken her, der ellers er under betalingslås. Jeg har skrevet kronikken med afsæt i min nye bog – via dette link kan du også læse et gratis uddrag af bogens kapitel 1, afsnit 6: Smilets forunderlige kraft på din arbejdsplads 😊

——-

Det går virkelig ikke godt med arbejdsmiljøet i Danmark – er tiden inde til at gøre noget andet, end vi plejer?

Det handler ikke om flere trivselsundersøgelser og arbejdspladsvurderinger. Det handler om almindelig ordentlighed, den gode tone og om at passe bedre på sig selv.

Kronik i JyllandsPosten, 17. oktober 2024

Det står ikke for godt til med arbejdsmiljøet i Danmark. Pilene for trivsel, stress og sygefravær peger den gale vej, selvom vi i Danmark har investeret milliarder i et bedre arbejdsmiljø gennem årtier. Pensionsselskabet Velliv fortæller, at 86 pct. af danskerne frygter, at de ikke kan holde til et helt arbejdsliv.

Det er godt nok alvorligt. Både for den enkelte, for arbejdspladserne og for vores samfund. Det gælder da virkelig om at åbne armene for alle måder, hvorpå vi kan forsøge at knække disse kurver.

“Vi skal da ikke stille os tilfredse med, at »vi kan holde til et langt arbejdsliv«, som pensionsselskabet Velliv formulerer det”

For en del år siden lavede jeg som leder i Videncenter for Arbejdsmiljø sammen med ledelsen for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø et kampagneforslag, der pegede på, at vi alle sammen hver især har vores ansvar for at forebygge stress hos os selv.

De politiske parter bag videncentret ønskede ikke på den måde at sætte et fokus på den enkeltes eget ansvar. Måske bor der en frygt for, at vi kommer til at tale for meget om, at ledere og medarbejdere bare skal være mere robuste og dermed fjerner fokus fra ledelse, organisation, rammer og arbejdsvilkår.

Dengang endte det i en fortrinlig national kampagne om, at det er et fælles ansvar at forebygge stress og mistrivsel. Det var så rigtigt og godt alt sammen. Men – er det tid til, at arbejdsmarkedets parter smider denne skepsis langt, langt bort?

Når nu det står så grelt til, som det gør. Behøver der være nogen modsætning? Når så mange danskere frygter for deres helbred, skal vi så ikke gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem lige der, hvor de er hver især?

På få år blev jeg ramt af flere kriser i både privatliv og arbejdsliv på samme tid. Jeg har altid set mig selv som den robuste type, der aldrig ville bukke under. Men det gjorde jeg. Det gik for alvor op for mig, at i sidste ende, når du kan ikke sove om natten, og når du går alene rundt om tirsdagen, mens andre går på arbejde, så er der én og kun én, der passer godt på dig selv – og det er dig.

Derfor har jeg skrevet bogen ”Med smilets kraft – 7 leveregler til et bedre arbejdsliv”. For der er så forbavsende meget, du og jeg selv kan gøre for at passe godt på os selv. Det er så vigtigt, at vi ikke bare fortsætter i hamsterhjulet, når arbejdslivet gør ondt.

Vi skal da ikke stille os tilfredse med, at »vi kan holde til et langt arbejdsliv«, som pensionsselskabet Velliv formulerer det. Vi skal da holde af at være en aktiv del af det fantastiske samfund, som Danmark er – og som mange mennesker ude i verden misunder os og gerne ville leve i. Vi skal da mærke glæde, mening og værdi i vores arbejdsliv. Vi kan ikke bare skille vores liv i et privatliv og et arbejdsliv. Vi har kun et liv. Vi lægger så mange timer og år på jobbet, og jo bedre vi har det der, jo bedre har vi det da også i livet.

Efter forløb med 110 sosu’er på to plejehjem svarede hele 88 pct. ja til, at de tror på, at de med simple og håndgribelige redskaber kan få det bedre i deres arbejdsliv.

Sikke et potentiale. For det insisterende blik på den enkeltes egen adfærd, psykologi og kommunikation vender jo naturligt og uundgåeligt retur til, hvad det, den enkelte siger og gør, betyder for teamsamarbejde og arbejdsmiljø, og til hvordan egne indsatser spiller positivt tilbage på omgivelser, arbejdsplads – og til den enkelte selv.

“Vi er blevet så opmærksomme på vores børns brug af mobiltelefoner og sociale medier, men det er jo der samme, der sker i vores arbejdsliv. Systemer og teknologier flyver om ørerne på os. Vi har svært ved at følge med tempoet”

Et eksempel på, hvad der er brug for at støtte mere op om ude på arbejdspladserne, er, hvordan vi hver især tackler den omfattende digitalisering af hele vores arbejdsliv. Alle vores omgangsformer og måder at kommunikere med hinanden som mennesker i dagligdagen er under en hastig og voldsom forandring.

Mange tilbringer mere og mere tid bag skærme, mere og mere dokumentation og registrering føles som et pres, og hvad værre er, så føler flere og flere sig også ensomme derude bag skærmen. Risikerer vi at glemme gode, gamle menneskelige dyder og værdier – at se hinanden i øjnene?

Alt det taler vi alt for lidt om på vores arbejdspladser. Hvad betyder den rivende udvikling, og hvordan bruger vi teknologierne og systemerne bedst på arbejdspladserne?

Det er tankevækkende, at vi nu, heldigvis, er ved at blive mere opmærksomme på, at vi skal passe bedre på vores små børns brug af sociale medier og mobiltelefoner. Men – det er jo det samme, der sker i vores arbejdsliv hos os voksne. Systemer og teknologier flyver om ørerne på os – og snart ved vi ikke, om vi skriver med en chatrobot eller et menneske.

Det går så hurtigt alt sammen. Vi har svært ved at følge med tempoet. Hjælp dig selv og dine medarbejdere med at stoppe op og mærke efter. Gå foran som leder.

“Løsningerne, de bor altså ikke i flere trivselsundersøgelser eller bedre arbejdspladsvurderinger” 

Der er brug for det. Jeg begriber i dag ikke, hvor elendigt et arbejdsmiljø jeg selv har oplevet i mine mere end 25 år som leder i forskellige offentlige organisationer. Skal jeg give et par eksempler, så lad mig da give disse to:

1) Pak dine ting, gå din vej, hold din kæft og få tre måneders ekstra løn, Søren. Jeg blev kaldt til møde om et arbejdsprojekt en sen eftermiddag. Det gik faktisk godt i min afdeling. Som et lyn fra en klar himmel blev jeg bedt om at pakke mine ting og forlade arbejdspladsen umiddelbart. Der var ingen begrundelse, ingen bisidder, ingen papirer, ingen tilbud om hjælp til noget som helst. Min fagforening sagde: Det er en helt uacceptabel og uberettiget afskedigelse, men nu ringer vi, og så er vi sikre på, at du får tilbudt en god fratrædelsesaftale. Altså hvis jeg holdt min kæft.

2) Da lærerne ved en julefrokost spurgte: Hvorfor skal vi betale din løn, Søren? Der lød opfordringer til, at flere afdelinger spiste julefrokost på tværs, og at det ville være godt, hvis de administrative medarbejdere og lærerne mødte hinanden mere. Jeg gik forrest som en af få. Det var virkelig ikke sjovt. En del af lærerne ville nærmest ikke snakke med mig. Nogle af dem spurgte: Søren, hvorfor skal vi overhovedet betale din løn? Nu kunne man jo tro, snakken sluttede godt – næh, den sluttede med en kold skulder.

For mig handler de her eksempler mest af alt om almindelig menneskelig ordentlighed og om den gode tone og stemningen ude på arbejdspladserne. Løsningerne, de bor altså ikke i flere trivselsundersøgelser eller bedre arbejdspladsvurderinger. 

“Løsningerne – de bor derude i dagligdagen på arbejdspladserne. Hos dig og mig”

I de senere år har jeg spurgt et stort antal ledere og medarbejdere, om de ser frem til deres næste trivselsundersøgelse. Der følger et suk, suk og atter suk – åh nej, nu igen. 

Løsningerne – de bor derude i dagligdagen på arbejdspladserne. Hos dig og mig. Selvfølgelig betyder ledelse, organisation, rammer og vilkår en pokkers masse. Men.

Det er så let at overvurdere betydningen af politikere, reformer, ledelse, kolleger, digitale systemer og andre udefrakommende faktorer. Det er så let at undervurdere betydningen af dine egne beslutninger, dine egne indre overbevisninger og af de små daglige forandringer, som du og jeg sagtens selv kan iværksætte.

Med smilets kraft – det er et meget godt sted at starte. 

Smilets kraft er skam ramme alvor for dig og dit arbejdsliv, din arbejdsplads og din forretning. Er det f.eks. ikke tankevækkende, at de hedengangne Irma-butikker havde netop smilet som deres bærende motto?

Det kan du bl.a. se på Designmuseet i København. Er det tid til at åbne museumsmontrerne og bringe smilet tilbage til fremtiden på din arbejdsplads? Eller som den amerikanske bestsellerforfatter og sælger Les Giblin skrev i sin bog “Skill with people” i 1968:

»Hvis du ikke bruger dit smil, er du som et menneske med en million dollars i banken og intet checkhæfte.«

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel