Kort godt – her er 7 leveregler til et bedre arbejdsliv

Levereglerne og redskaberne kan lyde så simple – men er de nu også det i din hverdag og dit arbejdsliv? 

De 7 leveregler er:

1: Du bliver, hvad du siger. Førende forskning, psykologer, filosofer og religioner er enige. Dit sprog er med til at skabe din virkelighed. Hvordan forandrer din virkelighed sig, når du taler om verden på nye måder? Hvad betyder de ord, du bruger? 

2: Gå til angreb på dine negative tanker. Sundhedsstyrelsen burde oprette et kontor til bekæmpelse af informationsforurening. Hvordan kan du blive bedre til at kontrollere dine tanker, hvad du tager ind, og hvad du vier din opmærksomhed til?

3: Se mennesker mere i øjnene. Konklusionerne fra verdens største lykkestudier er klare. Dine relationer med andre mennesker afgør alt. Også i dagligdagen på din arbejdsplads. Løber du så let forbi de små ting, som er så vigtige? 

4: Skift humør på to minutter. Alt for mange er ikke gode til at holde små pauser i deres arbejdsdag. Kan du med så simple greb blive bedre til at styre din egen mentale tilstand? Er din største udfordring at tro på, at du kan?

5: Sæt dit hjerte og din krop i kalenderen. Din nøgle er ikke at prioritere, hvad der står i din kalender. Er din nøgle i stedet at give det, som er vigtigt for dig – det som du prioriterer – mere plads i din kalender? Og – glemmer du din krop?

6: Undgå digitale fælder. Der er ingen af os, som kan følge med det digitale tempo. IT-eksperter siger, vi alle sammen er 10-15 år bagud. Hvad gør du, når du føler dig udfordret? Taler du om det? Tør du stille spørgsmål? 

7: Stop op for rødt lys. Når tingene går stærkt, når mailboksen flyder over, når noget føles svært. Hvordan lærer du så dig selv at stoppe op, mærke efter og gøre noget andet, end du plejer?

Jeg har ikke opfundet levereglerne. Jeg har udviklet dem med inspiration fra 3 års uddannelse, omfattende faglig research og studieture. De er i dag en naturlig del af mit daglige liv. De har hjulpet og hjælper mig med at se nyt og anderledes på mit arbejdsliv. Hver eneste dag.

PS: Vidste du, at globale tidsstudier viser, at vi i dag typisk bruger en fjerdedel af vores tid med at have travlt med ting, der i virkeligheden ikke er så vigtige?

Læs meget mere i min bog “Med smilets kraft – 7 leveregler til et bedre arbejdsliv

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel