“Telefon høflighed” – en lille historie om et 105 år gammelt råd – rigtig glædelig jul 🎄

Til eftertanke i den søde juletid. I 1918, for 105 år siden, udfordrede de nye telefoner vores adfærd og omgangsformer. Den københavnske forfatter og dramatiker Emma Gad skrev den berømte, såkaldte etikettebog: “Takt og tone – om omgang med mennesker”. Det er unægtelig stemmer fra en svunden tid – og så alligevel.

Emma Gad kom bestemt fra det pæne københavnske borgerskab, og kønsrollerne var da virkelig ikke, som de er i dag. Alligevel syntes Emma Gad også at skue ind i fremtiden. I 1936 skaffede hun således kapital til at opføre Kvindernes Bygning i København, som sikrede, at kvindeforeninger havde adgang til at låne lokaler.

Og så midt der, mellem alle de kringlede og fjerne etiketter, dukker der pludselig noget op. Etiketten om de der fæle nye telefoner, der pludselig stod i dagligstuerne:

Telefon høflighed er noget af det vigtigste

”Sammen med en opfindelse, der breder sig hurtigt i befolkningen, opstår der former for dens brug, som først lidt efter lidt vinder indpas og derfor trænger til stadig at indskærpes. Blandt disse nyopståede former er telefonhøflighed noget af det vigtigste, men hvad der næsten er endnu vigtigere, er den telefonerendes opfattelse af pligterne mod andre tilstedeværende. Dette hensyn forsømmes som oftest slemt. Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en vigtig samtale. Kun alt for ofte sker det, at man lader betydningsfulde forhandlinger afbrydes, og deres tråd tabes, måske for bestandig, for at modtage en ganske ligegyldig forespørgsel i telefonen. Når de har besøg, og de under dette ringes op, forsøm da ikke at rette en undskyldning til deres besøgende. Det er uhøfligt mod en besøgende, ikke, hvis man ringes op, at gøre den telefoniske samtale så kortfattet som muligt. I stedet for at drøfte bagateller i en ventendes påhør, bør de sige: “Undskyld, jeg har besøg. Ring venligst op senere”. Det sker sjældent.

Rigtig glædelig jul 🎄

Få nytårstilbud på et anderledes foredrag og oplæg i 2024 med bl.a. små øvelser, tips og tricks og afstemninger 😉

Få rapport med faglig baggrund, resultater og anbefalinger fra forløb med 90 medarbejdere

Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev 1-2 gange månedligt.

Tags

Det er ikke muligt at kommentere på denne artikel