Er du kørt lidt træt i arbejdslivet?
Da jeg holder meget af denne type personlige coaching, vil jeg tilbyde dig favorable priser.
Jeg tror, vi alle sammen har godt af at stoppe op en gang i mellem og mærke efter, hvordan vi egentlig har det, og hvad vi gerne vil. At arbejde er også at leve.
Jeg har selv anvendt coaches flere gange. Med min mangeårige erfaring som leder, mentor og coach tilbyder jeg at designe et simpelt forløb med redskaber og inspiration til netop dig.
Nogle gange bliver coaching omtalt lidt blandet. Jeg tror, det handler om, at du skal vælge din coach med omhu. Jeg tager afsæt i dit professionelle arbejdsliv, dine drømme og din work-life balance, så du kan forebygge, at du mistrives og stresses, og så du kan opnå bedre resultater.
Det er anerkendt, at idrætsudøvere, politikere og topledere bruger coaches. Hvorfor skulle det ikke være gavnligt for os andre?
Personligt synes jeg, i den tid vi lever i, at det er lige så naturligt at søge støtte og værktøjer til vores mentale sundhed, som det er, når vi taler om vores fysiske helbred, vores vægt, motion og kost.
Trives vi ikke godt på jobbet, har det en pris for hele vores liv. At arbejde er også at leve.
Udtalelser fra forløb
“Søren tør at udfordre. Det giver en masse stof til eftertanke. Hans udfordringer hjalp mig med at blive mere afklaret på min egen situation og få den ændret til det bedre. Jeg ville anbefale Søren til alle! Søren kendte ikke rigtig til min branche men det gjorde blot, at han stillede flere spørgsmål, jeg skulle tage aktivt stilling til.”
“Sørens 360 graders tjek gjorde mig bevidst om vigtige ting, der ikke før var synlige for mig. Det var en god oplevelse med ro og fortrolighed, som satte mange refleksioner i gang. Det tog virkelig afsæt i min hverdag, og hvad jeg kan gøre bedre der.
“Jeg er blevet meget mere afklaret omkring mit job og har fået virkelighedstjekket nogle af mine forestillinger. Det har givet mig rigtig meget at få værktøjer til at afklare min situation, og det har været virkeligt godt at snakke job og karriere med en, jeg ikke kendte personligt.”