Kan du også skabe forbavsende resultater for dit team?

I 2023 har 88% af 110 medarbejdere efter coachende forløb svaret ja til, at de tror på, at de kan få det bedre i morgen med syv simple leveregler. De svar i en evaluering er jeg umådelig stolt af. For der må jo bo en sund og naturlig skepsis mod en, der går ind ad døren – og siger: I kan sagtens få det bedre i jeres arbejdsliv, og I kan gå i gang allerede i morgen.  

Det var mine første store projekter af denne slags. Sikke et potentiale. Hvad siger du til en dialog om at få designet en anderledes indsats for jeres gode og sunde arbejdsmiljø? En indsats der tager afsæt i alt det, den enkelte selv kan gøre for at få det bedre i sit arbejdsliv, og alle de gode effekter det har for samarbejde, resultater og arbejdsplads. Et forløb der eksempelvis løber over 3-6 måneder.  

Jeg mener, jeg har noget unikt at tilbyde til de helt rette samarbejdspartnere. Du får ikke mere at vide her, men jeg møder dig meget gerne og fortæller mere til et online-møde eller en kop kaffe. I min nye bog “Med smilets kraft – 7 leveregler til et bedre arbejdsliv” finder du mit personlige og faglige fundament. 

Udtalelser fra ledere: 

“Jeg er overrasket over, hvor meget forløbet rykkede på stemningen og trivslen. Medarbejderne fik rigtig god energi, og de taler nu meget om og anvender viden og konkrete redskaber. Det er mit indtryk, at det gør en forskel for en hel del. Søren har også coachet to af vores arbejdsmiljørepræsentanter. Jeg vil bestemt anvende Søren igen og kan varmt anbefale det, han har udviklet. Søren er ikke bare er endnu en konsulent eller oplægsholder.”

”Søren har gennemført et forløb med workshops og praktiske øvelser for alle vores medarbejdere om, hvordan vi kommunikerer indbyrdes, hvordan vores hjerne fungerer og reagerer, når noget er svært, og hvad vi alle sammen kan gøre hver især for at styrke vores egen arbejdsglæde, og hvordan det kan smitte af på arbejdspladsen. Forløbet bliver meget vel modtaget, og jeg kan bestemt anbefale forløbet.”